Gå på opdagelse i
lokalområdet

Søndag d. 25. februar kl. 11.00-12.00
Søndag d. 3. marts kl. 11.00-12.00

Tingbjerg er et grønt åndehul I Brønshøj-Husum. Her er du omringet af naturskønne områder og byliv.

Oplevelser tæt på dig

I Tingbjerg er der grønne omgivelser, smuk arkitektur, højt til himlen og plads til fællesskaber. 

Bydelen er et fantastisk sted for fritidsaktiviteter, uanset om du er til krea, computer eller sport. Spil fodbold i Brønshøj Boldklub, besøg bondegårdens dyr, lær at svømme i Tingbjerg svømmehal og mød dine naboer til fællesspisning og folkebanko i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus. 

Gå på opdagelse blandt Tingbjergs smukke bygninger og engager dig i bydelens lokale foreninger. Her er masser af muligheder.

Naturoplevelserne venter på dig uden for din dør med Utterslev Mose og Vestvolden lige rundt om hjørnet.

Her er plads til gummistøvlesafari og gemmeleg – eller friske løbeture langs volden. Mellem rækkehuse og lejligheder ligger grønne haverum med legepladser, hyggekroge og havefællesskaber.  De grønne haverum udvikles i takt med bydelens udvikling i et tæt samarbejde med Tingbjergs beboere, både nye som gamle.

 

Velkommen i det grønne Tingbjerg

Dyrkningshaver, grønne arealer og hyggelige naborum. Det var visionen for Tingbjerg bydel, da det blev designet i 1950’erne af den kendte byplanlægger, Steen Eiler Rasmussen. Nu vokser den københavnske bydel tilbage til rødderne gennem et langsigtet samarbejde mellem Københavns Kommune, Nrep, SLA, Vandkunsten og boligselskaberne.

I disse år gror mere end 1.000 nye boliger, frodige fælleshaver, handelsstrøg og nyrenoverede institutioner for skole, børnepasning, fritidsaktiviteter og kulturliv frem. Der sker så meget i Tingbjerg, at bydelen har sin helt egen hjemmeside, hvor du kan læse om det, som sker og tilmelde dig spændende lokale arrangementer.

Tingbjerg bydel: En grøn oase med mange oplevelsesmuligheder

I skønne Brønshøj-Husum ligger Tingbjerg bydel. Et sted med grønne omgivelser, smuk arkitektur, højt til himlen og plads til fællesskaber. Her bor du blot 15 minutter fra Københavns byliv og de mange muligheder.

Tingbjerg er et fantastisk sted for fritidsaktiviteter, og her er lidt for enhver smag. Børnene kan spille fodbold i Brønshøj Boldklub eller boltre sig på en af områdets mange legepladser, mens du nyder en kaffe med naboen. Hele familien kan besøge bondegårdens dyr, få en dukkert i Tingbjerg svømmehal eller deltage i fællesarrangementer i Tingbjerg Kulturhus. Med både folkeskole og institutioner byder Tingbjerg på trygge og lærerige rammer for børn og unge.

Tingbjerg byder også på sin helt egen lokale café beliggende i kulturhuset, Café Mors Varme Hænder. Det er en vegetarisk café, der drives af lokale kvinder fra Tingbjerg. Her kan du få lækre vegetariske retter, tapas, hjemmebagte kager og meget mere.

Bydelen rummer skønne haverum og fælleshaver, hvor børnene kan boltre sig, og du kan plante alverdens planter eller blot nyde en kaffe med naboen i en af de mange hyggekroge.

Du kan også glæde dig til, at den arkitektoniske multihal opføres i bydelen. Multihallen kommer til at byde på idrætsfaciliteter og kulturbegivenheder – til gavn for beboerne og hele København. Det forventes, at multihallen står klar i 2029.  

Du bor også kun 3 km fra Københavns farverige Nordvestkvarter, som byder på specialbutikker og et stort udbud af smagsoplevelser og sanseindtryk.

Masser af spændende aktiviteter venter!

Tingbjerg byder på et rigt foreningsliv og mange aktiviteter, der bare venter på dig! Du kan for eksempel glæde dig til at deltage i:

  • Fællesspisninger, udstillinger og arrangementer for alle i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus
  • Babycafé i Fælleshaven, hvor du kan lære andre forældre at kende og dele erfaringer.
  • Åbent Showroom, hvor du kan høre om den spændende byudvikling i Tingbjerg
  • Dyrkning af grønt med naboer i fælleshaverne
  • Kreativ udfoldelse i Natasjas genbrugsværksted og Igne Oyas designværksted
  • Tingbjerg Challenge, som finder sted d. 31. august 2024
  • Fysisk aktivitet i boldklub, cricketklub, svømmeklub eller i gymnastikforening.
  • Snakkeklub for alle, der gerne vil øve det danske sprog.

Storslåede naturoplevelser helt tæt på

Noget af det ved at bo i Tingbjerg er, at du har de smukkeste naturoplevelser helt tæt på, blandt andet betagende Utterslev Mose. Her kan du gå på opdagelse langs de snoede stier, der fører gennem sivene og over de rolige vandløb. Lyt til fuglenes sang og mærk freden, der fylder luften. Glæd dig til at nyde denne skjulte perle.

Vestvolden er også et besøg værd. Her kan du gå en tur langs stierne, der snor sig gennem det grønne landskab, og tage dig tid til at beundre de gamle befæstninger, der stadig står langs vejen.

Med en fantastisk udsigt over byen og de omkringliggende områder giver Vestvolden også en følelse af ro og fordybelse midt i den hektiske by.

Pak madpakker, tag familien under armen og begiv jer på opdagelse i det grønne. Du kan også hoppe i løbeskoene og finde din yndlingsrute i de flotte omgivelser.

Gå på opdagelse i lokalområdet