Boligerne er tegnet af den prisbelønnede tegnestue Vandkunsten i samarbejde med tegnestuen SLA, som har sørget for, at Tingbjergs velkendte og karakteristiske gule facadesten også er et gennemgående element i Tingbjerghusene. Kombineret med en varm, gylden træbeklædning er den nye arkitektur en harmonisk og smuk nyfortolkning af det gamle Tingbjerg, som oprindeligt blev tegnet af arkitekten Steen Eiler Rasmussen i 1950’erne.
Både rækkehuse og ejerlejligheder byder på flotte arkitekoniske detaljer, og gennemtænkte planløsninger, mens store vinduespartier giver dagslyset fri passage og skaber lys og luft i boligernes opholdsrum.
Alle boliger har også adgang til skønne uderum i form af enten terrasse eller tagterrasse, som skaber en naturlig forbindelse mellem ude og inde og udvider fornemmelsen af boligens kvadratmeter.
Tingbjerghusene er skabt med fokus på mere end boligens udseende. Her er der arbejdet med de valg, der har betydning for, hvordan hjemmet føles at bo i – og hvordan området omkring boligerne fungerer i hverdagen.
Det gælder blandt andet lys, luft, materialer, holdbarhed, grønne uderum og de steder, hvor beboere naturligt møder hinanden. Mange af de valg ser man måske ikke ved første øjekast. Men de kan mærkes i hverdagen: i et rart indeklima, i materialer der er valgt med omtanke, i haverum med plads til både ophold og natur – og i trygge rammer mellem husene.
Et godt hjem skal være rart at opholde sig i. Derfor er der i Tingbjerghusene arbejdet med de forhold, der påvirker oplevelsen af boligen indefra: dagslys, god ventilation, materialer, begrænsning af fugt og den generelle comfort i rummene.
Store vinduespartier giver dagslyset gode vilkår i opholdsrummene, mens gennemtænkte planløsninger er med til at skabe lys, luft og en god fornemmelse af plads. Materialer og overflader er dertil valgt med fokus på at begrænse unødig kemi i hjemmet og skabe gode rammer for et sundere indeklima.
Materialer betyder noget. Ikke kun for boligens udtryk, men også for kvaliteten, holdbarheden og oplevelsen af at bo der. Derfor er der i Tingbjerghusene arbejdet med materialer, der både passer til hverdagen, arkitekturen og de mennesker, der skal bo i boligerne.
Det handler om at vælge materialer med omtanke for slidstyrke, levetid og indeklima - og om at undgå løsninger med unødig skadelig kemi. De gule facadesten trækker dertil tydelige tråde til Tingbjergs eksisterende arkitektur, mens træbeklædningen giver boligerne et varmt og moderne udtryk.
De fælles haverum mellem boligerne er tænkt som mere end pæne omgivelser. De skal være steder, man faktisk bruger - til ro, leg, ophold og små møder i hverdagen.
Her er der arbejdet med beplantning, som kan give mere liv omkring husene og skabe bedre vilkår for fugle, insekter og naturen tæt på. Samtidig er de grønne rum med til at videreføre en vigtig del af Tingbjergs oprindelige idé: at gode boliger ikke kun handler om det, der ligger bag hoveddøren, men også om de fælles omgivelser omkring hjemmet.
Tryghed og trygge rammer i hverdagen handler også om, hvordan et område er indrettet. Når boliger, haverum og fællesfunktioner tænkes sammen, kan det skabe mere liv mellem husene, bedre overblik og flere naturlige møder mellem naboer.
I Tingbjerghusene er rummene mellem boligerne derfor en vigtig del af helheden. De skal gøre det lettere at føle sig hjemme, følge med i hverdagslivet omkring sig og møde sine naboer på en naturlig måde - uden at fællesskabet nødvendigvis bliver noget, man skal opsøge aktivt.
Mellem boligrækkerne finder du fælles haverum, som er naturligt indhegnet af spirende træsorter. Her inviteres nye og gamle beboere til at planlægge udformningen af rummene sammen. Således får man som beboer mulighed for at skabe et helt unikt haverum. Biodiversitet er et fokusområde for haverummene, og frugttræer samt vilde buske og planter skal spire op her og invitere nyt insekt- og fugleliv ind i bydelen.
Da Tingbjerg blev til i 1950’erne vidste man ikke, at forskelligartet beplantning giver større biodiversitet. Men det er en vigtig del af det nye Tingbjerg. Derfor vil du se mange forskellige planter, buske og træer i hele bydelen, som er med til at støtte naturen omkring bydelen.
Tingbjerghusene er ikke tænkt som et brud med Tingbjerg, men som en nænsom videreudvikling af bydelens oprindelige idéer. Vandkunsten beskriver projektet som en fortolkning og fortætning af Tingbjergs arkitekturarv, hvor fællesskab, trivsel og grønne naborum har været centrale fra begyndelsen.
Sammen med SLA er de nye boliger placeret med respekt for de eksisterende haverum, så mest muligt af det grønne bevares, samtidig med at området får nyt liv.
Her handler arkitekturen derfor ikke kun om selve boligerne, men også om rummene imellem dem – de steder, hvor man møder sine naboer, følger hverdagslivet omkring sig og mærker forbindelsen til naturen tæt på.
På den måde bygger Tingbjerghusene videre på Tingbjergs særlige karakter: en bydel med stærke arkitektoniske rødder, grønne fællesrum og en grundtanke om, at gode boliger også handler om det liv, der leves omkring dem.
Har du lyst til at læse mere om tankerne bag Tingbjerghusene, kan du dykke ned i projektet hos SLA og Vandkunsten, som fortæller mere om landskabet, arkitekturen og den nænsomme videreudvikling af Tingbjerg.
Find den boligtype der passer bedst til dig og din familie. I Tingbjerghusene har vi både
rækkehuse og lejligheder i et og to plan.
Tingbjerghusenes rækkehuse er moderne boliger i to plan, med køkken-alrum, terrasse og smarte planløsninger, der giver plads til hverdagen.
Tingbjerghusenes ejerlejligheder i to plan har plads til hele familien med lyse, rummelige opholdsrum og gode stunder under åben himmel på tagterrassen.
Tingbjerghusenes stuelejligheder har du god plads i de lyse opholdsrum, mens du kan nyde rolige stunder og solens stråler på terrassen.